BabyPaka. Afsnit 3: Guga og æsken, hvor alting har sin plads

I det forrige afsnit tydede BabyPaka kortet på et efterårsblad. Ved vindueskarmen fandt de en æske med seks rum. Indeni lå en fjer, en sten, et rødt bånd, en træknap, en bitte lille klokke og en lille nøgle. Hver lille ting havde sin plads, men ingen vidste hvorfor.

Guga skubbede æsken tættere på lyset. — Før vi bruger nøglen, så lad os se, om alting er på sin plads — foreslog hun. Zibi skulle lige til at tage luppen frem, men denne gang satte han sig ved siden af og ventede, til alle havde set på fundet.

Seks pladser, seks idéer

Momo valgte den lille klokke. Hun ringede med den én gang, så forsigtigt at lyden knap nok løftede sig over tæppet. — Denne ting bør bo ved legene — mente hun.

Eli løftede fjeren. Den var blød og let. Hun lagde den forsigtigt i rummet for ikke at bøje den tynde spids. Riko så på nøglen, Hugo vendte stenen i poterne, og Zibi undersøgte knappen under luppen.

— Det hele ser vigtigt ud — sagde Zibi. — Men når æsken har præcis seks pladser, har nogen nok efterladt et spor til os.

Guga så nærmere på rummene. I hvert rum var der et lille mærke med forskellig form. Under det første bølgede en tynd linje. Under det andet havde nogen tegnet en cirkel. Længere henne var der noget, der lignede en sløjfe, fire punkter, en lille spiral og et næsten usynligt hul.

— Placeringen fortæller også en historie — hviskede hun. — Lad os se, hvad tegnene passer til.

Når hastværk roder sporene sammen

Momo, som meget gerne ville hjælpe, lagde klokken i rummet med cirklen. Zibi lagde knappen på spiralen. Eli skubbede fjeren ind dér, hvor hun så bølgerne. Et øjeblik så æsken næsten ud til at være i orden. Så prøvede Riko at lukke låget helt. Det kunne han ikke. Det stødte mod en af tingene.

— Har vi gjort noget forkert? — spurgte han.

Guga rystede på hovedet. — Der er nok snarere noget, vi ikke har lagt mærke til endnu. Vi kan tage tingene ud og prøve igen.

Hugo lagde stenen på et stykke blødt stof. Momo holdt op med at ringe. Zibi så på Guga, og hun tegnede seks felter på et stykke papir. Ikke for at give alle ordrer. Hun ville bare sørge for, at ingen idé gik tabt i forvirringen.

Én efter én fortalte de, hvad de havde lagt mærke til. Momo bemærkede, at spiralen lignede sporet efter en lyd. Eli viste, at fjerens form lignede en tynd bølge. Riko fandt en lille rund åbning i nøglen. Hugo opdagede, at stenen havde fire lyse pletter. Zibi lagde knappen ved siden af tegningen af cirklen, og det røde bånd blev foldet til en sløjfe.

En plads til hver lille ting

Nu var det lettere at få tingene til at passe. Fjeren kom hen til den bølgede streg, knappen til cirklen, båndet til sløjfen, stenen til de fire prikker, klokken til spiralen og nøglen til hullet. Da Riko lukkede låget, hørte de et svagt klik.

— Det lykkedes! — Momo hoppede, men denne gang lå klokken trygt i æsken.

Guga udråbte ikke sig selv som gådens vinder. — Alle fandt en del af svaret — sagde hun. — Jeg hjalp bare med at skabe plads, så vi kunne få øje på de dele.

Zibi smilede til hende. — Seks forskellige personligheder, ét hold.

Guga nikkede. I hendes hoved betød orden ikke perfekte hylder, hvor intet flyttede sig. Det betød snarere, at man kunne finde det, man lige havde brug for, og igen skabe plads til leg.

En lille overraskelse under låget

På undersiden af det lukkede låg dukkede et tegn op, som de ikke havde set før: seks poter dannede en pil. Zibi førte luppen hen over den. Pilen pegede mod en lav hylde ved døren.

— Endnu et spor? — spurgte han, allerede klar til at rejse sig.

Hugo gabte stille. Eli dækkede bladet med to ark papir, så det ikke skulle blive væk. Guga lagde æsken ved siden af kortet, og Momo fandt på et navn til den: »Æsken, der godt kan lide at vide, hvor alting bor«.

— Vi undersøger hylden i morgen — foreslog Riko. — Alle har allerede gjort rigtig meget i dag.

Zibi så lidt endnu på pilen. Men han var enig. Man kan også fortsætte et eventyr, selvom man holder en pause. Holdet efterlod æsken et sikkert sted. Ved døren raslede endnu et blad, men denne gang behøvede ingen at løse gåden før sengetid.

Tegneserieruder: Guga: »Lad os først se på tegnene«; Momo: »Klokken har sin egen idé!«; Zibi: »Alle fandt en del af svaret«; Riko: »I morgen tager vi næste skridt«.

Hvis I begynder midt i historien, så læs det første afsnit af BabyPaka, og lær figurerne at kende på BabyPakas side. Vi ses ved det næste spor.